Gulddrengene fra Aarhus løb med arkitektur-priserne
Lærerne på Arkitektskolen i Aarhus gjorde store øjne, da fem af deres elever i 1970 vandt over dem i konkurrencen om et nyt rådhus i Køge. Borgmester Jørgen Jørgensen overrakte førstepræmien til de fem unge talentfulde arkitekter fra Aarhus med følgende replik:
”Ja I er jo nogle grønskollinger, men det er vi ikke bange for her i byen. Nu får I otte dage til at tage hjem til Jylland og tænke over, om I tør binde an med den her opgave. Men vi tør godt binde an med jer.”
Allerede i toget på vej hjem til Aarhus, blev de fem unge vindere enige om at tage opgaven. Helge Tindal, som var en af dem, husker begejstringen:
"Vi var enige om, at selvfølgelig gjorde vi det. Vi behøvede ikke lang betænkningstid.”
De fem ”grønskollinger,” som Køges borgmester betegnede dem, brugte sejren til at etablere sig med en kollektivt ledet tegnestue. Førsteprisen i Køge blev til mange flere, og i løbet af nogle år bredte succesen sig. De fem blev læremestre og inspiratorer for andre unge arkitekter, og flere og flere Aarhus-baserede tegnestuer begyndte at gøre sig gældende i konkurrencer.
Selvbevidsthed og ambitioner i Aarhus
Aarhus havde siden den ambitiøse Landsudstilling i 1909 været en by med stor bevågenhed over for arkitektur. Det forklarer Mogens Brandt Poulsen, arkitekt og tidligere rektor for Arkitektskolen Aarhus. De sidste to år har han skrevet på en bog om skolens historie. Og om de forhold, der lå til grund for skolens placering netop i Aarhus, siger han:
”Der var opbygget et arkitektfagligt miljø i byen, hvortil også Hack Kampmann var kommet før århundredeskiftet. Den selvbevidsthed, der var også blandt erhvervsfolk og politikere, som havde ambitioner, var med til at drive udviklingen og trække arkitekter til.”
I 1922 blev der holdt en udstilling i København, hvor Aarhus viste sine fortræffeligheder frem. Og her holdt jyderne sig ikke tilbage, smiler Mogens Brandt Poulsen:
”Man var næsten skrydende i sit ordvalg. Stadion Allé blev sammenlignet med boulevarderne i Paris. Der var ingen ende på det. ”
Aarhus profilerede sig på i modsætning til København at være med på det nye, og der var mange dygtige modernistiske arkitekter i byen i trediverne, hvor Folkebiblioteket i Mølleparken, Amtssygehuset og Svømmehallen i Spanien blev opført.
Fyrtårnet C. F. Møller
Da C. F. Møller og Kay Fisker i 1931 påbegyndte byggeriet af universitet og året efter åbnede tegnestue i Aarhus, var der skabt grobund for vækst inden for arkitektfaget i byen. En vækst, der fik yderligere næring, da første spadestik blev taget til Arne Jacobsen og Erik Møllers store rådhusbyggeri i 1938. Arne Jacobsen blev i København, men Erik Møller styrede frem til indvielsen i 1941 byggeriet fra en barak på Rådhuspladsen, og her var der arbejde til mange unge arkitekter.
Efter krigen var arkitektfirmaet C.F. Møller den dominerende tegnestue i Aarhus. Universitetet udvidede konstant, så der var brug for arbejdskraft. Nogle af de yngre arkitekter, som havde arbejdet for C. F. Møller, etablerede efterhånden egne tegnestuer. Sådan opstod Friis og Moltke og siden Gravers og Richter - i dag Kjær og Richter.
De to tegnestuers indehavere var sammen med nestor C. F. Møller drivende kræfter i arbejdet med at få etableret en arkitektskole uden for København. Skolen var ikke tænkt som en reaktion med Kunstakademiets Arkitektskole i København. Der var ganske enkelt et behov for jysk arbejdskraft til tegnestuerne.
Efter mange års lobbyarbejde kunne skolen i Aarhus i 1965 åbne med C. F. Møller som rektor. Han var et fyrtårn, som også i høj grad var med til at vække kulturminister Julius Bomholt for sagen.
Skolens start
En af de elever, som blev optaget på første årgang, var Helge Tindal, senere medstifter af og mangeårig direktør for den tegnestue, der blev til Arkitektgruppen – i dag hedder firmaet Arkitema. Da han begyndte i eftersommeren 1965 sammen med 49 andre arkitektspirer, var man ikke helt klar med ombygningen af de lokaler, kommunen havde stillet til rådighed for den nye uddannelsesinstitution i Nørreport.
”Derfor blev vi af vores landskabsarkitektlærer Sven Hansen sendt ud for at registrere landskaber og lave tegninger til en opgave om, hvor den nye midtjyske motorvej skulle ligge, og hvordan broerne skulle se ud. Lektioner i det fri simpelt hen.”
Så håndværkerne fik forlænget fristen. Men alligevel var det noget med at sidde på murerbaljer og brædder og lytte til de første forelæsninger, husker Helge Tindal. Han er overbevist om, at nybyggerånden var med til at skabe en særlig stemning og en samhørighed mellem elever og lærere, som skulle komme til at præge Aarhussskolen i årene fremover. Mogens Brandt Poulsen er enig:
”Hele det der sammenhold og den følelse omkring skolen og miljøet er for mig at se det, der skaber grobund for det, man senere kalder Arkitekturklyngen, Aarhus, altså det netværk af tegnestuer, som breder sig i byen.”
Rektor C.F. Møller
De tre professorer og fem lektorer, som var blevet ansat i Aarhus i 1965, havde ikke meget forberedelsestid, så den første undervisning blev stort set en kopi af det, de selv havde lært i København. Rektor C. F. Møller sagde 1. oktober 1965 til Aarhuus Stiftstidende:
”Vi har haft for kort frist til at indrette os, og vi vil til at begynde med følge den plan, som den ærværdige skole i København følger som en af de bedste arkitektskoler i Europa. Men den jyske arkitekstskole skal nok få sit eget ansigt.”
Efterhånden begyndte lærerkollegiet i Aarhus at finde sin egen stil. Nils-Ole Lund, som var blandt de første tre professorer, der blev ansat, har i sin bog, ”Mit arkitektliv,” beskrevet, hvordan følelsen af at være underlagt København kunne udløse en frihedstrang og en drilagtig lyst til at provokere den gode smag:
”I forbindelse med en fælles skitseopgave, en bar, bad jeg de studerende om at slå sig løs med spejle, guld og rødt velour. Københavnerne ville sandsynligvis indtage deres drinks imellem sandblæst træ og hvidmalede vægge. ”
Spillerummet var frit for underviserne, for rektor C. F. Møller blandede sig ikke meget i arbejdet. Nils-Ole Lund, som senere selv blev rektor på skolen, husker, hvordan Møller, som var tæt på 70, da han blev rektor, kom forbi hver dag og spiste sin madpakke og drak ½ liter sødmælk:
”Han overlod styringen til os andre, hvad der fungerede udmærket.”
Helge Tindal, som var elev fra 1965, mindes også C. F. Møller som en lidt fjern karakter på skolen:
”Jeg tror ikke rigtigt, at han havde tid til at være rektor. Men C. F. Møller var jo et rigtigt godt navn, et pragtfuldt menneske og en fantastisk arkitekt. Der var en særlig esprit over ham, når han viste sig på Arkitektskolen. Men rektor var han nok mere af navn end af gavn.”
Blikket ud mod verden
I 1968 overtog lektor Arne Karlsen rektor-stafetten og fik manøvreret skolen gennem de turbulente år med ungdomsoprør og revolutionære tendenser. Han gav simpelt hen de studerende halvdelen af stemmerne i skolerådet, og en studerende blev udnævnt til prorektor. Så der var ikke meget at gøre oprør mod her.
Siden starten havde den farverige Nils-Ole Lund været en af de bærende kræfter i lærerkollegiet. Og fra 1973 blev han rektor. Helge Tindal husker Nils-Ole Lund, som den, der gav de studerende moderniteten med i bagagen:
”Han har betydet rigtigt meget for den måde, skolen udviklede sig på og blev en anderledes skole end den i København.”
Elevtallet eksploderer
Der var på alle måder højt til loftet på skolen i Aarhus, og her eksisterede ikke i samme grad det skel mellem studerende og lærere, som man protesterede imod i København. Ungdomsoprørets nye tanker og alternative styreformer prægede i høj grad Arkitektskolen Aarhus.
Mogens Brandt Poulsen husker, at skoleåret 1968-69 blev indledt med obligatoriske sensitivitetskurser for både studerende og ansatte. Gruppearbejde var den helt fremherskende arbejdsform.
Fra 1970 fik kulturminister K. Helveg Petersen gennemført fri adgang til arkitektuddannelsen, så de studerende væltede ind, og i løbet af nogle år voksede elevtallet på Arkitektskolen i Aarhus fra ca. 150 til omkring 1000. De ældre studerende måtte tage en tørn som undervisningsassistenter, fordi professorer og lektorer ikke kunne overkomme de mange studerende, lige som der måtte lejes ekstra lokaler ude i byen.
Eleverne gav selv et nap med, da de blev for mange til at kunne være på skolen i Nørrreport. Der måtte udvides med undervisningslokaler i Sønder Allé. Klip fra Aarhuus Stiftstidende 24. september 1970
Den første konkurrence
Midt i alle sensitivitetskurserne, Kapital-læsningsgrupperne og debatterne om beboerdemokrati og blødere byplanlægning forsøgte Helge Tindal og fire af hans studiekammerater at fokusere på arkitekturen. De havde sympati for det politiske indhold og tankerne bag ungdomsoprøret, men det faglige interesserede dem mere end det politiske. De havde nærmest bosat sig på skolen, hvor de sad og tegnede dag og nat på et forslag, som de ville sende ind til en konkurrence om en plan for byfornyelse af kvarteret omkring Arkitektskolen.
En tredjeplads gav de fem blod på tanden. De deltog derefter i et par konkurrencer om skolebyggerier, og i 1968 vandt de en konkurrence om en bebyggelsesplan for et område i Vejlby Risskov ved Aarhus foran deres lærer, arkitekt Knud Friis.
Køge Rådhus
De fem unge arkitekter kunne mærke, at de arbejdede godt sammen, og med sig i bagagen havde de den begejstring og samhørighed, som havde præget skolens første år. Helge Tindal fortæller:
”Vi var egentlig meget forskellige, men vi havde nok den samme tilgang til faget, som gjorde, at vi bare sagde til hinanden, at nu gør vi det! Sammen.”
De fem fortsatte samarbejdet, og efter en andepræmie i konkurrencen om et nyt universitet i Trondheim, vandt de så i 1970 byggeriet af det nye rådhus i Køge. Det vakte opsigt i medierne, for de fem var knap færdige på studiet.
Byggeriet af Køges nye rådhus blev anledningen til, at de fem, Helge Tindal, Lars Due, Erling Stadager, Michael Harrebek og Ole Nielsson etablerede en kollektivt ledet tegnestue - helt i tidens ånd. ”Tegnestuen Søndergade Aps” blev navnet efter gruppens første rigtige adresse, Søndergade 1A ved Clemens Bro.
Spånplader og ølkasser
I begyndelsen havde de fem unge partnere lånt lokaler rundt omkring hos ældre kolleger i branchen, og investeringerne, da de fik deres eget, blev holdt på et beskedent niveau, fortæller Helge Tindal. I dag kan han godt kan undre sig over, at fem mand og deres familier kunne leve af den nye tegnestue.
”Men det var jo ikke som i dag. For eksempel havde vi ingen biler – højst en 2CV. Vi tog heller ikke ud og købte dyre møbler. Nej, vi fik lov at rode i restkasserne på Aarhus Savværk, hvor vi fandt nogle spånplader, som vi lagde over nogle bukke. Og nede på Ceres bryggeriet fik vi ølkasser til reoler. Det var vores tegnestue, og på den måde arbejdede vi i et par år. ”
Efter at have fået et lån i banken var de fem lovformeligt ”gift” og havde papir på hinanden. Mængden af opgaver voksede, og det samme gjorde medarbejderstaben. Der var stor opmærksomhed om tegnestuen og dens fem ejere, som af pressen fik tilnavnet ”Gulddrengene.”
Nye talenter
Som censorer ved Bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens og Arkitektskolen Aarhus kunne de fem i de følgende år plukke nye unge, talentfulde medarbejdere, når de havde brug for flere hænder.
Navne som Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Lassen (Schmidt, Hammer og Lassen), de senere 3XNielsen og de fire arkitekter bag tegnestuen CUBO var alle ansat hos Helge Tindal og hans partnere i 80’erne.
Efterhånden begyndte flere af dem selv at deltage i konkurrencer og grundlægge deres egne firmaer, og sådan udviklede der sig en bølge af vindende Aarhus-tegnestuer. Helge Tindal forklarer:
”Da vi kom op i firserne, begyndte vi at tale om at knytte nogle af de her unge mennesker lidt tættere til os og gøre dem til partnere. Men de skiderikker, de ville ikke rigtigt bindes,” griner Helge Tindal.
”Deres argumentation var jo, at sådan gjorde I. Nu har vi chancen, så nu gør vi det også.”
Det hotteste sted
I 1980 flyttede de fem til fra Søndergade til Badstuegade i det aarhusianske Latinerkvarter mellem de nye caféer, som begyndte at skyde op. Samtidig skiftede tegnestuen navn til Arkitektgruppen. Selv om virksomheden var ekspanderet kraftigt, holdt de fem ejere fast i en flad struktur og en frihed for medarbejderne til for eksempel at deltage i konkurrencer - noget som var uhørt på mange andre tegnestuer. Det var ikke svært at rekruttere personale. Alle ville gerne arbejde for ”Gulddrengene.”
Arkitekt Kim Risager har til bogen ”De første 40 år” om Arkitektgruppen fortalt, hvordan tegnestuen var en magnet for byens unge arkitekter. De fem var ”bare seje, og deres tegnestue var det hotteste sted, man kunne være.”
Lavt tæt boligbyggeri
Arkitektgruppen var fra begyndelsen slået ind på en type af byggerier, som der var godt gang i, fortæller Helge Tindal
”Rent politisk var vi jo en flok ræverøde unge mennesker som så mange dengang. Det, der interesserede os, var boligbyggeriet. Hvordan får man folk ned fra betonen?”
Så når Statens Byggeforskningsinstitut og Boligministeriet udskrev konkurrencer omkring tæt lavt boligbyggeri, hvad er ofte skete i 1970’erne, var det næsten sikkert, at de fem fra Søndergade-tegnestuen lagde et lod i hatten. Også mange boligforeninger rundt om i landet havde et godt øje til de fem aarhusianere og inviterede dem med til konkurrencer, fortæller Helge Tindal.
”Det er med det tætte, lave boligbyggeri, vi virkelig slår os fast. I 70’erne og 80’erne vinder vi rigtigt mange konkurrencer inden for den genre. Store konkurrencer om 500 boliger her og 200 boliger der. Over hele landet. Vi bygger i Aalborg, Skive, Sønderborg, Esbjerg, Helsingør og langs med Køge bugt.”
Næste generation
Den næste generation af vindende Aarhus-arkitekter fulgte organisatorisk i fodsporene på deres mentorer. Mogens Brandt Poulsen kan se den samme struktur tegne sig hos de tegnestuer, som grundlægges i Aarhus firserne:
”Modellen, hvor en 3-4 kolleger nedsætter en tegnestue og alle tager del i dagligdagen, det er den, der breder sig med Schmidt, Hammer og Lassen samt 3XN. Der er ingen tvivl om, at det er den tryghed, man har med sine kammerater, der gør, at man etablerer sig på den måde. Det er ikke enkeltpersoner, der slår sig op og vinder en konkurrence.”
Ud over Schmidt, Hammer og Lassen og 3XNielsen, som etablerede sig i 1986, udsprang også CUBO arkitekter i 1992 af Arkitektgruppen. Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Lassen blev alle ansat hos Arkitektgruppen, da de var nyuddannede.
Vi sad i nogle år og arbejdede med boligbyggeri, og vi lærte utroligt meget af det, men vi tre var enige om, at vi også gerne ville prøve nogle større projekter, som ikke lige handlede om boligbyggeri,” fortæller Morten Schmidt.
De tre begyndte at deltage i nogle konkurrencer, allerede mens de var hos Arkitektgruppen og vandt også et par boligbyggerier, hvilket gav dem mod på at springe ud i det med egen tegnestue. Siden har de profileret sig succesfuldt på kulturhuse som Den Sorte Diamant, Katuak i Nuuk, kunstmuseet ARoS og multimediehuset Dokk1.
Morten Schmidt er overbevist om, at deres fælles baggrund på Arkitektskolen Aarhus har betydet alt for Schmidt, Hammer og Lassens succes:
”Skolen i Aarhus var udogmatisk og havde ikke den struktur som i København, at en bestemt professor dominerede en afdeling, og alle skulle følge hans måde at arbejde på. I Aarhus var det åbent og frit, og vi havde nogle utroligt inspirerende lærere, så derfor fik hele vores generation en lyst og et engagement til at starte op selv.”
International orientering
Også arkitekturhistorikere som Mogens Brandt Poulsen har peget på, at skolen i Aarhus var meget udogmatisk og åben over for indtryk udefra. Blandt andet takket være professor og senere rektor Nils–Ole Lunds brede internationale orientering. Gennem årene trak han lærere til fra hele verden, og han prægede eleverne med sit frisindede syn på arkitekturen.
Det var også i høj grad Nils-Ole Lund, som fik ført de politiske diskussioner fra ungdomsoprøret videre over i diskussioner om arkitektur, vurderer Mogens Brandt Poulsen.
Aarhus over for København
Miljøet omkring Helge Tindals og hans kammeraters kollektivt ledede tegnestue i Aarhus skilte sig markant ud fra de ældre og mere etablerede enmands-tegnestuer, som i 1970’erne kendetegnede branchen i hovedstaden. Tindal beskriver de gamle københavnske arkitekter på det tidspunkt som ”aristokratiske.” Og nu kom så de fem jydeknægte, der bare maste på, fordi de var optændt af et engagement i arkitekturen.
”Nogle af de københavnske arkitekter rangerede jo højt i det sociale hierarki og kom kørende i Jaguarer og sådan noget. Men vi blev faktisk meget vel modtaget af dem. De accepterede og respekterede os, men var måske nogle gange lidt irriterede på os,” smiler Helge Tindal.
Mogens Brandt Poulsen husker også, hvordan den etablerede københavnske arkitekturverden så på opkomlingene fra Aarhus, da de begyndte at røre på sig i 1970’erne:
”Det, man kunne mærke i Aarhus i halvfjerdserne, var begejstringen for faget. Begejstringen for alt det nye og påvirkningerne udefra. Og det så man med skepsis på fra København. Man rystede lidt på hovedet. Mild overbærenhed.”
Den gode skole
Men midt i 1980’erne lancerede arkitekturskribenten Henrik Steen Møller udtrykket ”den gode skole i Aarhus,” fortæller Mogens Brandt Poulsen.
”Når tegnestuer fra Aarhus endnu en gang havde vundet en konkurrence, pegede Henrik Steen Møller i sine artikler på skolens påvirkning. Og det var ikke fordi, han elskede Aarhus specielt meget, men han var nok lidt ude med riven efter københavnerne.”
Ikke desto mindre har Mogens Brandt Poulsen valgt at bruge Henrik Steen Møllers udtryk ”den gode skole” i titlen på sin 50 års jubilæumsbog om Arkitektskolen Aarhus.
Krise for Arkitektgruppen
I 1990 blev København europæisk kulturby og fik en blodtransfusion, som gav aarhusianerne kamp til stregen. Desuden var der sket det i det politiske liv, at VKR-regeringen sidst i 80’erne havde reduceret støtten til almennyttige boliger – det område, som Arkitektgruppen havde specialiseret sig i. På det tidspunkt havde de fem succesfulde gulddrenge omkring 80 medarbejdere. Helge Tindal husker krisen, som kulminerede i 1990:
”Vi fem blev bragt i en situation, hvor vi nærmest måtte pantsætte kone og hjem og hus og børn. Medarbejderstaben blev halveret. Det var en rædselsfuld tid.”
Men allerede efter nogle år, var økonomien stabil igen, og nye medarbejdere blev ansat. I 2003 blev Arkitektgruppen Aarhus til Arkitema, og firmaet har i dag hovedsæde i et moderne kontorhus i Frederiksgade, hvor omkring 150 medarbejdere har deres gang.
Efter den økonomiske krise i 2007-08, hvor der igen kom et dyk i aktiviteterne, begyndte det at gå fremad fra 2010, og tegnestuen ekspanderede voldsomt til knap 400 ansatte i Danmark, Norge og Sverige. Helge Tindal og de fire øvrige grundlæggere har overladt styringen til et nyt ledelseskollektiv, men de følger alle firmaets aktiviteter på tæt hold.
Internationaliseringen
Aarhus er stadig hjemsted for landets største tegnestuer, når det kommer til antallet af ansatte. Af de 10 største danske arkitektfirmaer i 2013, var de fem aarhusianske. Arkitema har små 400 ansatte i Aarhus, København, Stockholm, Malmø og Oslo, mens C. F. Møllers Tegnestue beskæftiger ca. 350 medarbejdere og har kontorer både i Aarhus, København, Oslo, Stockholm og London.
Henning Larsen Architects i København er et af de firmaer, som har aktiviteter over det meste af verden og repræsenterer dermed den internationale tendens, som i dag kendetegner arkitektbranchen. Direktør Louis Becker fra Henning Larsen er selv uddannet på Arkitektskolen Aarhus i 1989.
”Det var et kulturchok for mig at komme til København efter mine år på skolen i Aarhus. Jeg oplevede, at man var meget mere forsigtig og bange for at lave fejltagelser. I Aarhus var vi opdraget til at eksperimentere. Det hed sig, at ethvert spring er et spring fremad, uanset hvor galt det går.”
Han ser altid positivt på ansøgere fra skolen i Aarhus, når han skal hyre folk:
”De er ikke så bange. Og der er rigtigt meget arbejde i dem… ”
Dyrk særpræget
Men ellers er det Louis Beckers indtryk, at den forskel, der har været mellem arkitekterne i Aarhus og København, er blevet mindre tydelig. Han peger på Arkitektskolen Aarhus som en vigtig faktor i fremtidens succes for Aarhus-arkitekterne:
”Aarhusskolen skal huske at dyrke sit særpræg og give eleverne en anden tilgang til arkitekturen. Den skal være noget særligt, som den i høj grad var tidligere. Det vil virkelig være givende for faget. ”
Kendte og anerkendte arkitekter fra Aarhus:
C. F. Møller. Friis & Moltke. Kjær + Richter. Arkitema. 3xNielsen. Schmidt, Hammer & Lassen. CUBO Arkitekterne. Pluskontoret. Cebra.