Den første genbrugsbutik

Landets første genbrugsbutik åbnede i Aarhus i 1972

Da den aarhusianske præst Herluf Andersen i begyndelsen af 1970’erne var stødt på en genbrugsbutik i England, tog han hjem og åbnede én i en nedlagt grønthandel i Aarhus. Siden har han og hans kone, Ruth, været med til at banke flere end 80 butikker op landet over. Og andre velgørenheds-organisationer fulgte hurtigt efter. Genbruget greb danskerne, og i dag er der mere end 800 butikker landet over.

Af journalist Dorte Søholm

2012

Hvis man ikke holder godt fast i sin taske, kan man risikere, at den bliver solgt, mens man roder efter gode fund i genbrugsbutikken i Gammel Munkegade i Aarhus. Der er gang i salget, så det er ikke altid, der er tid til at spørge, inden der handles. 

Det fortæller Ruth Andersen, som sammen med sin mand, Herluf, åbnede butikken, som er Danmarks første af sin art. Det er 40 år siden, og lige fra begyndelsen har der været interesse for idéen. 

I dag kan Ruth og Herluf Andersen prale af at have været med til at sætte gang i genbruget over hele Danmark. Men prale, det er ikke noget, de to gør. De har bare som noget helt naturligt løst en opgave, som skulle løses. 

Abbé Pierre og Oxfam

Sognepræst Herluf Andersen fra Christians Sogn havde i begyndelsen af 1970’erne allerede i mange år arbejdet med nødhjælp til verdens fattigste. Han gik fra dør til dør og samlede ind til flygtninge i Bangladesh og sultne børn i Biafra. 

Sognebørnene blev engageret i sagen, og Herluf Andersen fik et samarbejde i stand med de unge Abbé Pierre-klunsere fra den franske nødhjælpsorganisation, som var opstået omkring den filantropiske præst, Abbé Pierre.
 
Under et studieophold i England i 1971 stødte Herluf Andersen så på det engelske fænomen Oxfam Shops. Det var butikker bemandet med frivillige, som solgte brugt tøj og andre genbrugsvarer. 
Oxfam (Oxford Against Famine – Oxford Mod Hungersnød) var en organisation, som kvækerne i Oxford havde startet i 1947 for at hjælpe de sultende og frysende tyskere efter 2. Verdenskrig. Der blev samlet tøj ind, men en del af det kunne ikke bruges til at sende til de nødlidende. Hvad skulle de for eksempel stille op med en fin selskabskjole?
 
Så i stedet var englænderne begyndt at sælge det indsamlede tøj og sende overskuddet til Tyskland. Og det gik godt, kunne Herluf Andersen konstatere, da han i 1971 kom forbi en af butikkerne. 
Han kiggede sig rundt og tog kontakt til organisationen for at få nogle gode fif, og da han kom hjem til Aarhus igen, gik han i gang med at finde et ledigt lokale i byen for at åbne et ”permanent loppemarked”, som han havde set det i England. 

Lydklip med Herluf og Ruth Andersen 

Ruth Andersen mindes specielt en kundegruppe fra begyndelsen af 1970‘erne: 
“Dengang var der masser af tyrkiske gæstearbejdere, som arbejdede på støberiet Dania i Finlandsgade. De kom tit hos os i butikken og købte en masse tøj. En af dem kom en dag til at købe min svigerfars hat. Den var væk, da han skulle hjem.” 

Lysten til at hjælpe

For Herluf Andersen var det en helt naturlig ting at kaste sig ud i nødhjælpsarbejde:

”Lysten til at hjælpe er ret banal kristendom. Når man prædiker om at elske sin næste som sig selv, så må man jo også prøve selv at leve efter det. Det kan man jo gøre på mange måder.”
 
Allerede som helt ung havde Herluf Andersen været på hjælpearbejde i Sydeuropa med Mellemfolkeligt Samvirke. Han og Ruth havde mødt hinanden i 1. g. på Aarhus Katedralskole, og hun var også indstillet på at yde en indsats for dem, der virkelig havde brug for den: 

”Jeg var nok sådan en lidt mere from pige - opdraget i et indremissionsk hjem, hvor vi hørte om Ydre Mission, og hvad missionærerne gør ude i verden. Det påvirker da en, at man har den baggrund med, så man kan se, at det ikke bare er folk her i landet, der betyder noget, og at vores liv skulle være noget specielt.”
 
For Ruth og Herluf Andersen blev genbrugsarbejdet et møde med en masse engagerede mennesker og et sammenhold omkring en meningsfuld aktivitet. Glæden ved at kunne gøre nytte var drivkraften. Og også hos den enkelte kunde kunne genbrugsbutikkerne gøre en forskel, fortæller Herluf Andersen, som mindes en bestemt ældre herre, som kom fast i butikken i Aarhus:
 
”Han kom hver dag for at købe et slips og brugte en times tid på det. Han fik noget snak også og købte så det slips for en krone. Og jeg ville godt have set hans dødsbo med de hundredevis af slips, han havde købt. Så på den måde har vi også haft en social funktion.” 

Flere butikker skyder op

Efter Aarhus blev Randers indtaget i 1974. Her samarbejdede Herluf Andersen med byens katolske menighed. I 1975 var Aarhus klar til endnu en butik, som blev åbnet ved Skt. Paul Kirke med hjælp fra sortklædte nonner fra det katolske Skt. Josephs Hospital i nærheden. Og derefter kom nye butikker til i en lind strøm: 
”Vi så, at det kunne lade sig gøre også uden for Aarhus, og så kørte vi til Hobro og så til Mariager. Og derefter hele vejen op og ned ad kysten. Og Sjælland rundt.” 

I 1981 holdt Herluf Andersen tre måneders orlov fra sit arbejde som sognepræst. I de måneder helligede han sig genbrugsarbejdet og fik ti nye forretninger op at stå. Fra Løkken til Sakskøbing blev der åbnet genbrugsbutikker. 

Allerede sidst på året i 1972 var der kommet konkurrence til, idet Kirkens Korshær havde åbnet en butik i Aarhus. Idéen bredte sig til mange andre velgørende organisationer, og i dag er der over 800 genbrugsbutikker i Danmark med en samlet omsætning på mere end 300 millioner kroner.

Nøjsomme frivillige 

Det blev en livsstil for Ruth og Herluf Andersen at organisere genbrugsarbejdet og åbne nye butikker. I mange år kørte de Danmark tyndt i deres rummelige og solide Volvo 210 årgang 1966. Altid arbejdede de efter det princip, at der skulle bruges mindst muligt på indretning og drift. Et princip som også de frivillige, der fortrinsvis var og er ældre damer, støttede. Ruth Andersen fortæller: 

”Medarbejderne har altid selv betalt for deres kaffe og formiddagsbrød. Der har aldrig været noget med, at man har fået noget. Men vi har dog ikke været så strenge som regnskabsføreren ovre i en bestemt butik i Vestjylland. Hun sagde: Nej, toiletpapir, det må de sandelig selv betale. Det er for dyrt for forretningen!” 
Herluf Andersen udviklede et praktisk system med reolkasser og tøjstativer af rundstokke, og når en ny butik skulle åbne, hamrede han og hjælperne selv inventaret sammen. 

Lydklip genbrugskonsulent Bent Ole Pedersen

Nu skal der bruges penge

Sådan er det ikke længere. Omkring 2000 begyndte Folkekirkens Nødhjælp at ansætte professionelle genbrugskonsulenter. Og nu er strategien, at der skal bruges nogle penge for at tjene flere. I dag køber man for eksempel helt nyt inventar til butikkerne, fordi det har vist sig, at indtjeningen er bedre, hvis butikkerne er pæne og indbydende, fortæller Bent Ole Pedersen. 

Som en af Nødhjælpens fem ansatte genbrugskonsulenter kan han se, at der er mange ting, som har ændret sig, siden præsteparret fra Aarhus begyndte at opbygge forretninger efter gør-det-selv-modellen: 
”Fra starten var genbrugsbutikkerne nogle butikker, der skulle laves så billigt som overhovedet muligt. I vore dage går vi meget mere efter, hvad kan betale sig. Vi siger: Jamen skidt med, at vi skal putte 50.000 i en butik, hvis det betyder, at den får meget mere overskud på sigt.”
 
Bent Ole Pedersen fortæller også om den forandring, der er sket i forhold til butikkernes synlighed. Der bliver arbejdet med branding, ensartede butiksfacader og prismærker, og så skal nutidens genbrugsbutikker frem på første parket:
 
”I gamle dage måtte de gerne ligge lidt skjult, for det var ikke særligt velset at gå i genbrugstøj. Det var lidt pinligt. I vore dage er det lige omvendt. Da skal butikken ud, hvor den kan ses, for det er nemlig hipt at gå i genbrug - det er smart, og man vil hellere end gerne fortælle om, at man har været i genbrug og købe nogle ting.”

En supertanker skal vendes 

Men det tager tid at gennemføre nye strategier, når man arbejder med frivillige, som måske har været med i 20, 30 eller måske endda 40 år. Bent Ole Pedersen betegner det som ”en supertanker, der skal vendes”:
 
”Vi har stadig mange genbrugsfrivillige, som er imod, at butikken får en telefon for eksempel. Det synes de ikke, der er grund til at bruge penge på. Det gamle tankesæt med, at det skal være så billigt som muligt, lever i bedste velgående. Så det der med at være med på den teknologiske udvikling, det er svært. Vi har i dag butikker, som hverken har telefon eller mail - vi kommunikerer på brevpost. Og det er jo helt galt, hvis vi begynder at snakke kasseapparat - de har en taske om halsen eller en bæltetaske.” 

Personalet i genbrugsbutikkerne har lige fra starten hovedsaglig bestået af ældre damer. I dag er under 10 procent af de frivillige hos Folkekirkens Nødhjælp under 65 år, fortæller Bent Ole Pedersen. Motivationen til at gå ind i arbejdet er ofte, at den frivillige gerne vil gøre en god gerning. 

“Men motivationen til at blive er samværet og sammenholdet. Folk får venskaber på kryds og tværs, lige så snart de begynder i genbrugsbutikken. Mange kan slet ikke undvære det til sidst.” 

Præcise priser

Med moderniseringen af genbrugsbutikkerne har mange frygtet, at charmen og loppemarkedsstemningen ville forsvinde. Hvis der kommer prismærker på det hele, så kan man jo ikke gå og rode i kasserne og gøre et kup, lyder det. Men argumentet preller af på Bent Ole Pedersen:
 
”Det er der ikke rigtigt penge i for os. Vi vil meget hellere have de pæne butikker, for så tjener vi langt flere penge. Det kan jeg jo se i regnskabet.”
 
Genbrugskonsulenterne arbejder også målrettet med at oplære de frivillige damer, som sorterer tøjet, så prissætningen kan blive mere præcis. Og det kan være en udfordring at sætte sig ind i, hvilke tøjmærker der er eksklusive, og hvilke der er fra føtex eller Bilka. To af Bent Ole Pedersens kolleger arbejder på at holde sig orienteret om modebilledet og de forskellige trends inden for indretning. Det sender en liste med tøjmærker ud til butikkerne og fortæller om tendenser, man skal holde øje med, fortæller Bent Ole Pedersen. 

”For eksempel - nu skal I være opmærksomme på, at der er meget fokus på koboltblå glas, så sørg for at få sat lidt ekstra priser på det. Hvorimod kobber og messingting til at hænge op på væggen måske ikke lige hitter i øjeblikket.”
 
En overgang, da alle unge piger skulle have gamle underkjoler hængende løst uden på cowboybukserne, blev de frivillige i butikkerne instrueret i at gennemtrawle tøjbunkerne for den slags – og så lige give priserne et nøk opad. Man skal være med på beatet, når det handler om at tjene penge til den gode sag, forklarer Bent Ole Pedersen. 

”Hvis vi har et par cowboybukser, som koster 1100 kroner fra nye, så kan det jo ikke nytte at sælge dem til 25 kroner. Når vi siger det til damerne, lyder det altid: ”Jamen vi har jo fået det foræret gratis, og 25 kroner er bedre end ingenting.” Men det er faktisk lige skadeligt for butikken, om man tager en rigtig billig vare og sætter alt for høj pris på, eller lige omvendt.” 

Bent Ole Pedersen påpeger, at kunderne holder igen med at donere de dyre mærkevarer, hvis de kommer ned og ser, at butikken forærer de gode ting væk. 

Momsen truer

Siden 1984 har genbrugsbutikkerne været fritaget for moms, fordi pengene går til velgørenhed. Men EU-kommissionen har rejst en sag, fordi den mener, at den praksis ikke er lovlig. De juridiske eksperter forventer, at EU-domstolen vil kræve, at danske genbrugsbutikker fra omkring 2015 skal til at betale moms. Bent Ole Pedersen og hans kolleger får så en ny udfordring. Butikkerne skal geares til den nye opgave:
 
”Så skal vi nødvendigvis have computere ind – i hvert fald kasseapparater. Så duer det altså ikke med en bæltetaske, når der skal laves momsregnskab. Og der er også mange frivillige, som ikke vil være med længere, hvis de skal stå og tjene penge ind til den danske stat. Det bliver en kæmpe opgave at få dem til at blive - og at få dem uddannet.”

Kreativiteten er stor 

Folkekirkens Nødhjælp er for længst blevet overhalet af både Røde Kors og Kirkens Korshær, når det handler om antallet af butikker. De to sidstnævnte har hver omkring 200 butikker, mens Folkekirkens Nødhjælp ligger på godt 120. Der skal tænkes nye tanker hele tiden, hvis man skal have del i det overskud, som skal sendes til dem, det hele handler om, de nødlidende.
 
En ny tendens i genbrugsbranchen er designvarer fremstillet af genbrugsmaterialer - for eksempel tasker flettet af voksdug eller genbrugsplastik. Og rundt omkring i de lokale butikker er kreativiteten stor, når det handler om at genanvende noget materiale, som ved første øjekast bare ligner affald.
 
I Folkekirkens Nødhjælps butik i Svendborg har de frivillige skåret usælgeligt bomuldstøj op i små klude, som er blevet solgt til maskinstationer eller autoværksteder, og i Brede har de sat gang i en produktion af små fine gaveæsker lavet af gamle dameblade.
 
Det er trendy at tænke bæredygtigt, og det er sjovt for kunderne at kunne købe en vare med en historie. Flere steder i udlandet begynder velgørende organisationer også at sælge genbrugstøj fra webshops. 

Allerede i 2010 vurderede generalsekretær Robert Hinnerskov fra ISOBRO, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, at markedet var ved at være mættet med de omkring 800 butikker, som nu eksisterer i Danmark. Der er ikke plads til flere. Nu handler det om at gøre driften mere professionel, hvis overskuddet skal forøges.

Kampen om de frivillige

For eksempel kunne man som engelske Oxfam forsøge sig med at ansætte og lønne butiksledere i stedet for udelukkede at basere arbejdet på frivillige. Og det er der fornuftige perspektiver i, mener genbrugskonsulent Bent Ole Pedersen. Han vurderer, at konkurrencen i de kommende år i høj grad kommer til at handle om de frivillige:
 
”I vore dage er pensionister travle og aktive, så der er kamp om deres tid.
De ældre skal passe børnebørn, spille golf og bridge, og så rejser de mere, end tidligere tiders pensionister," fortæller Bent Ole Pedersen:
 
”Der er sådan set kunder nok til genbrugsbutikkerne. Den knappe ressource, det er de frivillige. Vi kan sagtens få fat i varerne, og vi kan sagtens få fat i kunderne, men vi mangler de hænder der. De frivillige.” 
Ruth og Herluf Andersen kan se tilbage på et liv, hvor de med deres engagement har været med til at skaffe 300 millioner kroner til fattige og nødlidende. Ægteparret er stadig frivillige. De åbner ikke længere genbrugsbutikker, men Ruth Andersen sorterer tøj hver torsdag i genbrugsbutikken i Gammel Munkegade, og Herluf Andersen er kontaktmand for tre butikker og skaffer nye frivillige til dem. Og så er de stadig trofaste genbrugskunder:
 
”Når vi ellers kan finde noget i vores størrelse. De store størrelser bliver tilsyneladende slidt op, så jeg har ikke altid nemt ved at finde noget, jeg kan passe,” fortæller den knap to meter høje Herluf Andersen. 
Og ungdommen gør som ægteparret Andersen – anno 1933. Den yngre generation fører an, når det handler om at genbruge tøj og møbler. Omkring hver femte forbruger under 34 år køber gerne genbrugstøj.
 
Til gengæld er de ældre generationer flittigere til at give til genbruget – hvad enten det er på loppemarkeder eller i butikker. Genbruget er igen blevet en fast del af de fleste forbrugeres tankesæt. Og genbruget skaber overskud – overskud som redder liv.