"Jul i Gammelby"

- alle tiders mest populære tv-julekalender

Det var en kæmpe satsning, da Danmarks Radio i 1979 bad Provinsafdelingen i Aarhus om at producere en tv-julekalender med manuskript af etablerede børnebogsforfattere, historiske kostumer, kostbare kulisser og et stort persongalleri med kendte skuespillere. Og med de jyske producenter blev julekalenderen til en kulturpolitisk kampplads. Den fuldfede julehygge var tilbage på skærmen efter magre år med politisk korrekte juleløse julekalendere.

Af journalist Dorte Søholm

2013

En ny tradition var født, da Danmarks Radio med inspiration fra svensk fjernsyn i 1962 søsatte en tv-julekalender for børn. I de første år blev der budt på små ydmyge produktioner med de allermindste som målgruppe. De danske børn blev præsenteret for dukkerne Tim & Tam, Bonus & Minus og den grinende Magnus Tagmus. Det var beskedent, meget enkelt og selvfølgelig i sort-hvid. 

Stangdukker var stjerner

I 1973 og 1974 skruede man lidt op for blusset og budgettet med ambitiøse dukkefilm fra Vinterbyøster og Jullerup Færgeby. Der blev komponeret ny musik af Niels Jørgen Steen, og det meste af landet sang med på postens sang:
 
”I regn og slud, i sne og frost
skal posten ud, når man er post
og ikke en kryster i Vinterbyøster ” 

Men det var stadig stangdukker, der var stjerner og ikke rigtige mennesker af kød og blod. Det skulle der blive lavet om på, da Danmarks Radios ledelse i 1978 besluttede at lægge det kommende års julekalenderproduktion ud til Provinsafdelingen i Aarhus. 

Skilsmisser og kønspolitik

Julen havde ikke hidtil spillet den store rolle i Børnenes Julekalender. Op gennem 60’erne og 70’erne var Danmarks Radios Børne og Ungdomsafdeling præget af en socialrealistisk linje. Tonen var ironisk, kritisk og konfliktorienteret. Mag. art. Ulla Hjorth Nielsen beskrev tendensen i 1989 i sit speciale ved Københavns Universitet om tv-julekalendere: 

”Børn skulle tage stilling til forældrenes skilsmisse, og de kønspolitiske fejder på kanten af køkkenbordet afspejlede sig i programfladen. De mennesker, der skabte udsendelserne og rammerne omkring dem, tog naturligvis udgangspunkt i de brydninger, der lå i tiden og i den virkelighed, der var deres egen – en københavnsk mellemlagsfikseret virkelighed efter 1968, der ikke altid ramte plet hos den brede befolkning.” 

Som Ulla Hjorth Nielsen bemærker, er der en verden til forskel på en ung rødstrømpes syn point of view i hovedstaden og en traditionsbunden husmors i Vestjylland, og de løftede pegefingre hang en del seere ud af halsen. 

Så ”Jul i Gammelby” skulle vise sig at komme som sendt fra himmelen for de danskere, som bare gerne ville hygge i fred og ro foran tv. Nu blev julestemningen hele omdrejningspunktet for julekalenderen – børnene kæmper for at redde den julefest, som er i fare. 

Pionerånden i Aarhus

Radiorådet havde I 1972 besluttet, at der skulle oprettes en egentlig Provinsafdeling i Aarhus. Det var en politisk beslutning, at fjernsynet skulle afspejle hele Danmark. Op gennem 1970’erne producerede man nyheder og aktualitetsstof i det jyske, men med den stort anlagte ”Jul i Gammelby” skulle Provinsafdelingen stå sin prøve som dramaproducent.
 
Dukkeserierne  ”Vinterbyøster” og ”Jullerup Færgeby” havde i henholdsvis 1973 og 1974 kostet 3-4 millioner at producere for Børne- og Ungdomsafdelingen i København. Nu blev budgettet tredoblet.
 
Tv-fotograf Leif Fritsdal var en af de unge teknikere, som blev sat på det hold, der skulle producere julekalenderen. Han husker, at den jyske division af Danmarks Radio havde svært ved at gøre sig gældende i forhold til afdelingerne i København, og at chefen for Provinsafdelingen, Gerhard Nilsen, tog kampen op:
 
”Han gjorde rigtigt meget for Provinsafdelingen, og vi kunne også noget andet i Aarhus, end de kunne i København. Her var der ikke så mange regler og ”det plejer vi.” Hvis vi fik en opgave, så sagde vi okay, det prøver vi da bare, og så tog vi kameraerne på nakken og fes derudad.

Kameramand Leif Fritsdal var med på produktionsholdet i 1979.

Det var en tid, hvor vi i Aarhus virkelig prøvede nogle grænser af og var de unge i systemet, og det var nok derfor, man syntes, at julekalenderen skulle produceres i Aarhus. Der var noget pionerånd".

Tre forfattere sammen om historien

Fra Provinsafdelingen sendte man en invitation ud til fire danske børnebogsforfattere og bad dem om at lave hvert sit oplæg til en julekalender-historie. De fire var de veletablerede skribenter, Cecil Bødker, Franz Berliner og Robert Fisker samt den unge skoleinspektør fra Karup, Jørn Birkeholm, som havde en vis erfaring fra børneradio. 

Cecil Bødker sagde fra med det samme på grund af en dårlig ryg, husker Jørn Birkeholm, der så sig selv som noget af en amatør i sammenligning med de to børnebogsveteraner. 

”Jeg følte mig fuldstændig tom i hovedet og anede ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Til min store glæde og overraskelse blev jeg så ringet op af Franz Berliner, som sagde, at han ikke fandt det behageligt at skulle sidde og konkurrere. Han foreslog, at vi tre tiloversblevne arbejdede sammen. Det blev jeg jo jublende lykkelig over.” 

Chefen jublede

De tre forfattere gik så i gang ud fra et oplæg om, at historien skulle foregå i Den Gamle By. Da de havde sendt det første udkast til tv-folkene, meldte souschef ved Provinsafdelingen, Tage Elmholdt, tilbage:

”Chefen jublede.”

Og chefen - det var Gerhard Nielsen, lederen af Provinsafdelingen.

”Det var ellers en sjældenhed dengang. Der var sgu aldrig nogen, der jublede over noget. Men han var helt euforisk,” mindes Jørn Birkeholm. Han var i det daglige bundet til sit arbejde som skoleinspektør, så forfatterne måtte hen over foråret 1978 mødes hver weekend og skrive sammen på historien. For at udnytte Den Gamle By som location skrev de en start til hvert afsnit, hvor tv-værten Poul Thomsen skulle besøge et værksted, som så skulle have sammenhæng med historien i den dags episode.

 Alle sejl var sat, og alt kunne lade sige gøre, mindes Jørn Birkeholm, der blev noget imponeret over de aarhusianske tv-folks store armbevægelser:

”Det var fantastisk for sådan en som mig, der var vant til mere beskedne forhold. Her var der ingen smalle steder. Man kunne se nogle af husene uden for Den Gamle By, hvis man for eksempel kiggede op mod den store mølle. Og det skulle jo ikke med på billederne, men det var ikke noget problem. Nej, nej, man kunne da sagtens fælde nogen store bøgetræer ude i Marselisborgsskoven og transportere dem ind og stille på højkant, så de dækkede den virkelige verden udenfor. Hold da op. Jeg måtte mange gange spørge mig selv: Hvad fanden sker der omkring dig, Jørn?”

Men det viste sig, at der var blevet slået for stort et brød op. Et stykke henne i skrivefasen fik de tre forfattere besked om, at budgettet var blevet beskåret, så de måtte skrive nogle af personerne ud. Og besøgene på værkstederne blev der heller ikke råd til, lige som de måtte sige farvel til alle de udendørs optagelser lige bortset fra sekvensen i begyndelsen af hvert afsnit, hvor børn i historiske kostumer kælker i sneen.

Nisseloft og krambod bygges op som kulisser

På det tidspunkt holdt Provinsafdelingen til på Slipvej på Aarhus Havn og i Casino-bygningen i Rosenkrantzgade tæt ved banegården midt i byen. Leif Fritsdal fortæller om besætningen på optagelserne:

”Jeg var ansat som fotograf og kameramand på det hold, hvor vi var to fotografer, en lydmand, en lysmand, to assistenter og en teknisk koordinator. Det var holdet på sådan en OB-vogn dengang.”

Julekalenderen blev lagt an som en såkaldt OB-produktion (OB står for outside broadcasting). Det vil sige, at de scener, man spillede inde i studiet blev optaget og klippet ude i den store OB-vogn, som kunne køres derhen, hvor optagelserne foregik.

Det viste sig hurtigt at være for besværligt og kostbart at optage serien on location, så krambodens butikslokale, borgmesterkontoret og borgmesterfamiliens lejlighed blev opbygget i Marselisborghallen, mens der blev opført en kulisse med nisseloftet fra Gammelby i Casino-studiet.

Ove Sprogøe og Karen Lykkehus (Foto:DR)

”Det var deroppe, hvor Ove Sprogøe og Karen Lykkehus regerede. Alting var i dobbelt størrelse, for det skulle illustrere, at nisserne kun var halvt så store som menneskerne,” husker Leif Fritsdal. 

Handlingen

I borgmestergården i Gammelby går borgmesteren rundt og er bekymret. Hans gode skib ”Håbet” er efter al sandsynlighed gået ned med mus og mand, og det betyder at borgmesteren, der også er byens købmand, måske går bankerot. Skibet er nemlig fyldt med varer til hans snart tomme lager. På grund af krisen afviser han, at der kan blive tale om julefest i år. 

Det kan hans børn – Mads og Mette – ikke lide at høre. Sammen med de to gamle drillenisser på loftet, går de til kamp mod borgmesterens jule-boycott. Nisserne tryller blækket væk fra blækhuset, får vandet til at forsvinde fra brønden, placerer en hest på borgmesterens kontor og laver numre med knapstøvlerne, der pludselig er for små. Midt i juletravlheden tryller de også sukker og mel væk, så ingen kan bage julekager. Men skibet kommer selvfølgelig i havn, og alt ender i julefred og –glæde. 

Undervejs i de 24 afsnit stifter seerne bekendtskab med livet og traditionerne i Danmark for 200 år siden. 

Inspiration fra bedstefar

Instruktør på serien var Hans Christian Ægidius, som havde iscenesat en del teater, revyer og børne-tv. Han havde set skuespilleren Lars Lohmann på teater, og selv om han kun var kun 31 år, mente Ægidius, at han ville være den rette til at udfylde rollen som den statelige borgmester i Gammelby. Borgmesterens frue blev spillet af Ægidius’ egen kone, skuespilleren Lene Maimu.
 
Lars Lohmann var ansat på Aarhus Teater og tog orlov for at kunne spille med i ”Jul i Gammelby.” Selv om han i første omgang var noget forundret over at få tilbudt rollen som den noget ældre borgmester, var han ikke i tvivl om, at det var en god rolle, og han tog opgaven meget seriøst, selv om det var børne-tv:
 
”Da vi først blev enige om, hvordan jeg skulle se ud, trådte jeg ligesom ind i rollen. Jeg skulle have bakkenbarter, og jeg lod mig inspirere af min bedstefar, som jeg holdt meget af. Han var bondemand og sognerådsformand på Fyn. Ham tænkte jeg meget på undervejs, selv om han ikke var sådan en koleriker, som jeg nok var i den rolle.”

Skuespiller Lene Maimu (Foto:DR)

Lange arbejdsdage

De to børn, som spillede Mads og Mette, var skuespilleren Aksel Erhardtsens søn og datter, Mads-Ole og Mette-Line. Det var første gang, at rigtige børn spillede væsentlige roller i fjernsynets julekalender. Under optagelserne, som varede næsten et halvt år, havde børnene deres eget lokale og en lærer, som tog sig af dem. 

Det var første gang, at rigtige børn spillede større roller i en tv-julekalender (Foto:DR)

Fotograf Leif Fritsdal mindes de lange arbejdsdage – specielt i den periode, hvor scenerne på nisseloftet blev optaget:

”Nissemor, Karen Lykkehus, blev somme tider lidt distræt, og så kunne have hun lidt svært ved at huske sine replikker. Så kom den tekniske koordinator ud til os og sagde: Ved I hvad – vi bliver altså nødt til at gå over tiden. Jamen, det var da helt i orden, sagde vi, for Danmarks Radios teknikere havde på det tidspunkt nogle gode overenskomster, og vi vidste, at timerne røg ind i en feriebank, så vi kunne holde ekstra fri, når vi var færdige.

Det var jo lidt synd for Karen, og vi havde lidt ondt af hende, men det bankede nogle gode ferietimer ind på vores konto,” mindes Leif Fritsdal med et smil.


Lydklip med skuespiller Lars Lohmann

Borgmester-rollen

Skuespiller Lars Lohmann fortæller om, hvordan han skabte borgmesteren i Gammelby, da han som 31-årig fik den store rolle. 

Varighed: 1:38

Julekalenderens succes

Skuespiller Lars Lohmann bliver stadig genkendt som borgmester i Gammelby. Han fortæller, hvorfor serien blev så vellykket, at den stadig huskes. 

Varighed: 1:34

Optagelserne til "Jul i Gammelby"

Skuespiller Lars Lohmann fortæller om lange arbejdsdage og en bestemt scene, der måtte tages om igen og igen.  

Varighed: 2:10

Hyldest på rådhuset

Skuespiller Lars Lohmann om den officielle modtagelse på rådhuset i Aarhus.  

Varighed: 1:00


Alle tiders julekalender

Alle 24 afsnit kom i kassen og blev klippet sammen med sekvenserne, hvor Poul Thomsen åbner dagens låge, og med startscenen, hvor børnene kælker i Den Gamle By. 1. december 1979 kunne de danske tv-seere så komme til premiere på ”Jul i Gammelby.” 

Hjemme hos Leif Fritsdal og hans familie sad de som i så mange andre hjem klar i sofaen: 

”Vi havde jo ikke set det undervejs og havde ingen fornemmelse af, hvordan det blev klippet sammen, så jeg sad sammen med mine børn klinet til tv hver aften i hele december måned. For os teknikere var det en stor oplevelse både at have været med til det og at se resultatet bagefter, så vi var meget stolte af det. ” Forfatteren Jørn Birkeholm husker, at han gemte sig lidt, da serien gik på skærmen 1. december: 

”Jeg gik ikke ud, for jeg var lidt ræd for, hvordan det ville blive modtaget, om folk ville synes, at det var noget lort eller… Og så da Ekstra-Bladet udkom den 4. december, stod der med verdens største bogstaver på forsiden: Alle tiders julekalender! Så kom jeg ud blandt folk igen.” 


Lydfiler med kameramand Leif Fritsdal

På nisseloftet

Kameramand Leif Fritsdal arbejdede for Danmarks Radio i 1979 og var med på produktionen af "Jul i Gammelby." Han fortæller, hvordan kulissen til nisseloftet var bygget op. 

Varighed: 1:40

Stolte TV-folk

Kameramand Leif Fritsdal fortæller om den store bevågenhed, julekalenderen fik, og hvordan tv-folkene var stolte af resultatet. 

Varighed: 1:32


Hele familien fulgte med

Danmarks Radios mission med at lokke hele familien til fjernsynet, var lykkedes. ”Jul i Gammelby” blev en af de julekalendere, som alle fulgte med i, og alle talte om. Leif Fritsdal:
 
”Det var lige meget, hvor man stod og gik, så sagde folk: Nå, du har været med til at lave julekalenderen, for det kunne de jo se på rulleteksten. Dengang var man jo delvis berømt i hele Danmark, hvis man var med på rulleteksten.  Om man var til fest eller sammen med gode venner, så skulle man jo straks fortælle om, hvordan det var lavet. Jo, den fyldte meget." 

For Lars Lohmann blev ”Jul i Gammelby” det store folkelige gennembrud. Han blev ringet op af aviser og tv, og alle landet skoler ville have ham ud til deres juleafslutning.


Det vrimler med folk

Også Den Gamle By fik stor opmærksomhed på grund af julekalenderen. I Aarhuus Stiftstidende kunne man mandag 10. december læse, at publikum hele weekenden var valfartet til Den Gamle By, lige som fjernsynets julekalendersucces havde medført en uafbrudt tilstrømning til en udstilling af seriens kulisser, som var stillet op på Rådhuset i Aarhus. 

”Børn og voksnes fælles kalenderglæde smitter også af på besøget i selve Den gamle By. Det vrimlede derude i går. Mange fandt vej til den traditionelle julekantate-opførelse i Helsingør Theater. Hver en plads var besat – og mere til. Museumsdirektør Hans Lassen causerede med udgangspunkt i Gammelbys nissedrillerier, hyggeligt og oplysende om nissernes placering i tid, overtro, tekst og tegning.” 

Den Gamle Bys bagerbutik kunne melde alt udsolgt søndag den 9. december, og samme dag blev der registreret omkring 10.000 besøgende på udstillingen ”Jul i Gammelby” i rådhushallen, så der var stor interesse for at se og høre om baggrunden for julekalender-serien. 

”Alle kan vist være enige om, at ”Jul i Gammelby,” TV’s u-landskalender har fået de bedst tænkelige omgivelser. At ingen har fundet på at anbringe en julekalender i de omgivelser noget før, kan man undre sig over,” skrev journalist Jette Westphael i Aarhuus Stiftstidende. 

Og museumsdirektøren, Hans Lassen, fra Den Gamle By medvirkede i en spørgebrevkasse i avisen, hvor børn og voksne kunne få svar på spørgsmål om julekalenderen og Gammelby

Ironi i ”Hullet”

Året efter den hyggelige og nostalgiske ”Jul i Gammelby” gik Danmarks Radio i den modsatte grøft med Poul Nesgaard og Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensens legendariske og meget udskældte julekalender uden julestemning og nisser: ”Jul og grønne skove.” Hos Poul og Nulle var den gennemgående stemning ironi husker Lars Lohmann: 

”Det var jo den, der i folkemunde blev kaldt ”Hullet”. Og den var jo det stik modsatte af ”Jul i Gammelby.” Det var sådan en rigtig københavner-julekalender, hvor de skulle gøre grin med alting.” 

Ulla Hjorth Nielsen skriver om ”Jul og grønne skove”: Man kan næppe forestille sig nogen større kontrast til den idylliserende og tilbageskuende ”Jul i Gammelby” end den her og nu-fikserede ”Jul og grønne skove.” Hun er overbevist om, at ”Jul i Gammelby” kan have spillet en rolle som ”anti-inspirationskilde” for folkene i Hullet. 

Julehygge og nostalgi for fuld skrue

”Jul i Gammelby” brød med tidens politisk korrekte børnekultur og skruede helt op for nostalgien og julehyggen. Her blev ikke protesteret mod noget som helst. 

”Vi syntes jo ikke, at vi skulle være bannerførere for hverken det ene eller det andet. Vi skulle lave underholdning.  Og jeg synes godt, man kan lave underholdning, der ikke nødvendigvis tager stilling til det eller det eller det – eller krigen i Vietnam,” fortæller forfatteren Jørn Birkeholm. 

Set med eftertidens øjne blev ”Jul i Gammelby” så stor en succes, fordi den ramte et publikum, som var udsultet, når det drejede sig om hygge, nostalgi og fuldfed julestemning.  Og det, at Danmarks Radio året efter sendte den forhadte ”julefjendske” kalender fra hullet, kan også have styrket minderne om ”Jul i Gammelby,” så den i folks bevidsthed er blevet stående som alle tiders julekalender.

Hele familien fulgte med i borgmesteren og hans families juleforberedelser i Gammelby. (Foto:DR)

Målgruppen var udvidet 

Med hele familien samlet foran skærmen var tv-julekalenderen var nu blevet et attraktivt programformat, som Danmarks Radio satsede på og afsatte økonomiske midler til. Det var en oprustning, der fandt sted, og manøvren lykkedes. 

Kulturjournalist Brian Iskov, som på sin filmblog har skrevet om julekalendere gennem tiderne siger om ”Jul i Gammelby”: 

“Den blev jo et kæmpe hit. Det var det helt store udstyrsstykke med kostumer, historiske rammer, børn, nisser, julestemning og appel til alle. Hele familien satte sig ned og så med, og den samlende kraft, som serien havde, er efterfølgende blevet et ideal for tv-julekalendere som “Jul I Valhalla” og senest “Julestjerner”. Og så var der jo ikke mindst gode melodier med i serien.“ 

Med den rigtige historie på programmet, kunne julekalenderen nu dække hele familiens tv-hyggebehov. Ulla Hjorth Nielsen skriver i sit speciale om den forandring, julekalenderen gik igennem fra at være småbørns-tv i 60’erne til at blive familie-underholdning i 80’erne: 

”Der var sket det, at julekalenderne i en økonomisk og kunstnerisk forstand nu blev betragtet på lige fod med voksenprogrammer. Målgruppen var blevet udvidet. 

Kulturarven er godt stof

Undervejs i de 24 afsnit fortalte ”Jul i Gammelby” om livet og traditionerne i Danmark for 200 år siden. Det var første gang, at julekalenderen på den måde blev bygget op om det kulturhistoriske stof, der siden har været rygraden i mange julekalendere. Både TV2’s Pyrus-serie, DR’s ”Absalons Hemmelighed” og ”Pagten” tog sidenhen danskernes fælles kulturarv under behandling, og det har vist sig at være godt stof, når familien skal samles. 

I 1995 producerede Danmarks Radio en slags opfølger til ”Jul i Gammelby.” Serien ”Hallo, det er jul,” foregik omkring år 1900, og den havde også Den Gamle By som ramme. Selv om det var en kostbar produktion, har den dog aldrig været genudsendt. 

Nostalgien sælger DVD’er

”Jul i Gammelby” har stadig et liv. I 1990’erne blev historien omskrevet til en musikalsk teaterforestilling af Leon Feder og Bina Hjort. Den har været spillet på Folketeatret og Nørrebros Teater i København, i Odense, Aalborg og Hobro. 

I 2009 – 30 år efter premieren – genudsendte DR Ramasjang kalenderen under overskriften ”Shane viser Jul i Gammelby”. Her stod Shane Brox for rammesekvenserne, hvor han klippede julepynt og fortalte en historie. 

”Jul i Gammelby” er blevet udgivet på både VHS og DVD i henholdsvis 2002 og 2005. Serien er blevet en klassiker, og nostalgien er en stærk drivkraft. De, der selv så den som børn, har behov for at give den videre til næste generation. Forfatteren Jørn Birkeholm mener, at serien halter, hvis man ser den med nutidige øjne. 

”For tempoet er så forandret. Folk taler meget hurtigere nu om dage. Det kan altså kun være nostalgi, hvis man synes, den er god.” 

Stolthed i Aarhus

Tilbage i vinteren 1979 var der glæde over succes’en både i Den Gamle By og Danmarks Radio, hos ophavsmændene og de medvirkende. Og også i byen Aarhus var man godt tilfreds med af at have leveret en julekalender, som hittede over hele landet. 

Skuespillerne blev i løbet af december måned inviteret til frokost på rådhuset hos borgmester Orla Hyllested og behandlet som stjerner. Lars Lohmanns borgmester, konen og de to børn kørte gennem byen i hestevogn, og Lars Lohmann overrakte den rigtige borgmester en gylden borgmesterkæde. 

På forsiden af Aarhuus Stiftsidende kunne man læse om mødet mellem ”to Aarhus-borgmestre,” som blev overværet af godt 3000 mennesker. 

Lars Lohmann mindes det store opbud: 

”Der var folk overalt, og vi var helt generte ved det – helt overvældede. Da vi kørte op foran rådhuset, spillede klokkerne i tårnet ”Velkommen i den gamle by”. Vi blev meget ydmyge. Det var en fin oplevelse. Aarhus var stolte af det. Det tror jeg virkelig, de var.”


Holdet 

Skuespillere: 
Lars Lohmann – Borgmesteren 
Lene Maimu – Louise, borgmesterens kone 
Mads-Ole Erhardsen – Mads, borgmesterens søn 
Mette-Line Erhardsen – Mette, 
borgmesterens datter 
Ove Sprogøe – Nissefar 
Karen Lykkehus - Nissemor
Poul Glargaard – Severinsen 
Ole Jakobsen – Bertel, gadedreng 
Birthe Mariat – Karoline 
Waage Sandø – Pastoren 
Folmer Rubæk – Brygger Lassen 
Henry Jessen – Bissekræmmeren
Albert Wichmann – Bageren
Elsebeth Steentoft – Tjenestepigen 
Marianne Flor – Den fine dame 
Jørgen Fønss – Postmesteren 
Børge Hilbert – Rejsende 
Olaf Nielsen – Skolemesteren 
Erling Dalsborg – Brandmand 
Gustaf Bentsen – Per Smed 
Hans Chr. Ægidius – Magnus Gårdskarl 
Poul Clemmensen – Postillionen 
Isa Holm – Rejsende 
Rita Kristjansen – Madam Stjernholm, teglværksfrue 
Søren Petersen – Læredreng ved bødkeren    

Manuskript:
Franz Berliner
Jørn Birkeholm
Robert Fisker

Instruktion og drejebog:
Hans Chr. Ægidius

Produktionsleder:
Bent Andersen

TV-produktion:
Leon Munkholm
John Larsen 

Kamera:
Arne Abrahamsen
Jørgen Juul Sørensen
Bjarne Pedersen
Leif Fritsdal

Scenografi: 

Erling Gregers 

Kostumer: 
Inge Grønne 

Parykker: 
Inge Gladow   

Musik:
Erik Axel Wessberg
Tage Elholdt
Hans Chr. Ægidius
Thyge Thygesen 

Belysningsmester:
Erik N. Gravesen 

Tonemester:
Ole Buus
Jørgen Lauritsen 

Rekvisitører:
Leif Beck
Bent Boesdal
Inge Suntum 

Klip:
Birger Møller Jensen
Nils-Ulrik Meyer Petersen
Jette Hasager
Aksel Bennicke 

Produktionsassistenter:
Eva Madsen
Gitte Rasmussen
Christel Jakobsen 

Regissører:
Ove Mulvad
Allan Bruun
Palle Skov Sørensen 

Billedteknik:
Knud Boe
Alex Krogh Sørensen
Finn Tønder 

Teknisk koordinering:
Poul Olsen

Julekalendere gennem tiderne på DR

”Jul i Gammelby” har været sendt i 1979, 1983, 1994 og på DR Ramasjang i 2009. Her er en liste over, hvad DR1 år for år har sendt som julekalender siden 1962 og frem til 50 års jubilæet i 2012. 

1962 Historier fra hele verden
1963 Nisserne Tim og Tam
1964 Bonus og Minus
1965 Juleteatret - Kasper og Lisette
1966 Kaninen Langøre (seks udsendelser.) Hvordan man opdrager sine forældre (seks udsendelser) Det store træ (seks udsendelser) Jul på Skovly (seks udsendelser)
1967 Kender du Decembervej?
1968 Besøg på Decembervej
1969 De to i Ledvogterhuset
1970 Hvad en møller kan komme ud for
1971 Hos Ingrid og Lillebror
1972 Noget om nisser
1973 Vinterbyøster
1974 Jullerup Færgeby
1975 Vumserne og juleforberedelser
1976 Vinterbyøster (genudsendelse)
1977 Kikkebakke Boligby
1978 Fru Pigalopp og juleposten
1979 Jul i Gammelby
1980 Mumidalen og jul og Grønne skove
1981 Torvet 
1982 Jullerup Færgeby (genudsendelse) + Tryksen 
1983 Jul i Gammelby (genudsendelse) 
1984 Nissebanden 
1985 Kikkebakke Boligby (genudsendelse) + Eldorado for dyr
1986 Jul på Slottet 

1987 Torvet (genudsendelse)+ Kalenderkavalkade   
1988 Cirkus Julius
1989 Nissebanden i Grønland
1990 Jullerup Færgeby og Tryksen (genudsendelser)
1991 Jul på Slottet (genudsendelse)
1992 Nissebanden (genudsendelse)
1993 Nissebanden i Grønland (genudsendelse)
1994 Jul i Gammelby (genudsendelse)
1995 Hallo det er jul
1996 Bamses Julerejse
1997 Jullerup Færgeby og Tryksen (genudsendelser) + Den hemmelige tunnel.
1998 Jul på Slottet (genudsendelse)
1999 Bamses julerejse (genudsendelse)
2000 Jul på Kronborg
2001 Nissebanden (genudsendelse)
2002 Nissebanden i Grønland (genudsendelse)
2003 Nissernes Ø
2004 Jul på Kronborg (genudsendelse)
2005 Bamses Julerejse
2006 Absalons hemmelighed
2007 Jul i svinget
2008 Nissernes Ø (genudsendelse)
2009 Pagten
2010 Absalons hemmelighed (genudsendelse)
2011 Nissebanden i Grønland (genudsendelse)
2012 Julestjerner