Sådan arbejder museet med bygge- og plansager

Byggesager

Den Gamle By modtager ugentligt byggesager fra Aarhus og Favrskov kommuner. I Aarhus gælder det, at langt hovedparten af ændringssager af bygninger med høj bevaringsværdi kommer på Kulturmiljørådets dagsorden, hvorfra der afgives et høringssvar. Er der sager, der bør undersøges nærmere, så forelægges de rådet.

Ved nedrivningssager forsøger museet så vidt muligt at dokumentere bygningerne, inden de bliver revet ned. Både i form af fotos, men også ved hjælp af søgninger i kommunens byggesagsarkiv.

Plansager

Når det handler om plansager modtager museet i ofte forundersøgelser, der er skridtet før en egentlig lokalplansag. Her afgiver Den Gamle By sine bemærkninger til kommunen, der kommer til at indgå i arbejdet med at udarbejde et egentligt lokalplanforslag. Museets bemærkninger kan strække sig fra at der ikke er bemærkninger til sagen, til at der redegøres for væsentlige bevaringsværdier og kulturhistoriske fortællinger.

Hvad er bevaringsværdigt?

Der er ikke en fast definition på, hvad der skal til for at en bygning eller et kulturmiljø er bevaringsværdigt. Bygninger i Aarhus Kommune, der er fra før 1940, er registreret i et nationalt register over fredede og bevaringsværdige bygninger. De har fået en vurdering fra 1-9, hvor 1 til 4 er høj bevaringsværdi.

I Aarhus Kommune blev det i 2013 lavet en Kulturhistorisk Redegørelse, som beskriver nogle af de steder, der særlig skal være opmærksomhed omkring.

I Favrskov kommune er der i forbindelse med kommuneplanen 2017-2019 bekrevet mål og visioner for kulturmiljøet og en strategi, hvor bevaringsværdige kultumiljøer er udpeget.


Fokusområder fra 2019 - 2021

Den Gamle By har fra 2019 til 2021 særligt fokus på Sydhavnen, der er under udvikling og et af de mest centrale områder i Aarhus, nemlig Latinerkvarteret.

Derudover har Letbanen og Psykiatrisk Kirkegård også været i fokus.

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret i det centrale Aarhus er et af byens vigtigste. For det er her byen blev født ved overgangen mellem vikingetid og middelalder. Kvarterets gadeforløb og matrikulering er stort set uændret siden dengang, og der findes bygningselementer med århundreder på bagen. Latinerkvarteret kendes i dag mest for sin hyggelige stemning med unikke butikker, cafeer og små restauranter.

Latinerkvarterets tage set fra hjørnet af Klostergade og Badstuegade mod Domkirkens spir.
Foto: ukendt, januar 1956.

Sådan har det ikke altid været, da det i 1950’erne – 1970’erne var nedslidt og saneringsmodent område. Samtidig med krævede fremskridtet plads til bilerne, og en fire- til sekssporet vej blev planlagt til at gå lige igennem kvarteret. Det blev forhindret af en historieinteresseret borgmester Bernhardt Jensen, og den flersporede vej blev aldrig gennemført.

Fra sidst i 1970’erne ændredes synet på kvarteret. Ejendomsmæglere begyndte at kalde det for Latinerkvarteret, og langsomt ændrede stedet sig. For mange aarhusianere er Latinerkvarteret af helt særlig betydning både som byens vugge og som et spændende sted af bevæge sig rundt i.

Den Gamle By taler for, at der anlægges et helhedssyn på Latinerkvarteret, som også tager højde for langtidsvirkningerne af nutidige dispositioner og dispensationer.

Sydhavnen

Sydhavnen er et andet centralt sted i Aarhus. Området har i perioden 1855 til 1995 været stedet for en samlet energiforsyning til aarhusianerne. Først i form af gas, siden elektricitet og endelig kom fjernvarmen til. På Sydhavnen har der også eksisteret forskellige industrier, hvoraf Oliemøllen (Aarhus Karlshamn) og Aarhus Slagteri stadig er i funktion. I de seneste cirka 30 år har kreative erhverv indtaget nedlagte bygninger, og medvirket til at bygninger stadig består i det ellers rå område.

Udsigt over Aarhus med Sydhavnen i forgrunden. Foto: Sylvest Jensen, 1956.

I 2017 vedtog Aarhus Kommune en Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret, der skal sætte retningen for omdannelsen af det tidligere kraft/varme- og industriområde til en bynær og levende bydel. Et omdrejningspunkt er, at det skal ske i respekt for stedets historie, med ambitionen om at bevare Sydhavnskvarterets sjæl.

Sydhavnens historie bliver i dag ’skrevet’ af de miljøer, der befinder sig på Sydhavnen, men her er ofte kun tale om en fragmenteret og løsrevet del af stedets historie. Meget er forsvundet og det, der er tilbage, står isoleret og nærmest uforståeligt.

Den Gamle By har i 2018 gennemført en historisk undersøgelse, med det mål at sætte ord på de skjulte historier fra Sydhavnskvarteret. Formålet er at give interessenter viden og inspiration, der kan medvirke til, at Sydhavnskvarterets sjæl og identitet kommer til at fremstå stærkt, også i det der kommer. 

Inspirationsmateriale om Sydhavnskvarteret:

Sydhavnskvarterets skjulte historier [PDF]
Sydhavnens fortællinger [PDF]

Letbanen

Letbanens andet forløb er løbende blevet diskuteret gennem de seneste år, i forhold til linjeføringen. Letbanetraceet vil betyde at eksisterende kulturmiljøer og bevaringsværdier må lade livet. Blandt andet Viborgvejs fine allé, med træer på begge sider, er i fare for at forsvinde. Hermed mister Aarhus en af sine stemningsfulde indkørsler til bymidten. Den Gamle By taler for at der findes en anden linjeføring, der tager hensyn til bevaringsværdier og kulturmiljøer.

Cereskrydset med Thorvaldsensgade til venstre og Viborgvej mod højre. Foto: Børge Venge, juli 1964.

Psykiatrisk Kirkegård

I 2014 skrev Den Gamle By et høringssvar, der argumenterede imod en nedlæggelse af kirkegården ved det tidligere psykiatriske hospital i Risskov.  Argumenterne var, at man burde fastholde kirkegården som en mindelund over nogen af samfundets allersvageste, samtidig med at sammenhængen mellem parken og kirkegården blev fastholdt. 

Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. Kirkegården eksisterer ikke længere og Psykiatrisk Hospital er flyttet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Foto: Casper Holmen Christensen, 2015.